Sund pizzabund


 
Ingredienser
300 gram (5 dl) hvedemel
60 gram (1 dl) FiberFin
1 spsk olivenolie
2,5 dl vand
1/2 pakke tørgær
1/2 tsk salt


Sådan gør du:
Bland det tørre og tilsæt lunkent vand og olie. Ælt dejen i 4-5 minutter (det er vigtigt at ælte dejen godt). Dæk dejen til med plastfilm og lad den hæve i ca. 30 minutter eller til dobbelt størrelse.

Rul eller pres dejen ud til en pizzabund og læg dine yndlings-toppings på. Hvis du laver italiensk pizza med tynd bund og lidt fyld (2-3 stk.), skal de bages så varmt som muligt i 5-10 minutter. Hvis du lave en mere american style pizza med mere fyld og tykkere bund, så bag den på 200 grader i 20 minutter.

Denne pizzabund indeholder mere kostfiber, end hvis du havde brugt 100 % fuldkornsmel. Hertil kommer, at den har et lavt GI og holder dig mæt længere. Bruger du et proteinrigt fyld og en mager/halvfed ost, får du her en gang hverdagsmad, du kan spise med god samvittighed!

Næringsindhold pr. 100 gram
Energi: 192 kcal • protein: 5,9 • kulhydrater: 34,7 • fedt: 3,4 • kostfibre: 8,2