Kødboller med gammeldags sovs


 
Ingredienser
4 portioner
2 spsk loppefrøskaller
1/2 dl fløde
1 æg
1 løg
500 g hakket oksekød
1 tsk salt
Friskkværnet peber
Smør til stegning
 
Sovs:
4 dl fløde
2 spsk Tamari soja sovs
1 spsk fond (kalve, okse, grønsag – lige hvad du har i skabet, evt. en ½ boullion terning)


Sådan gør du:
Rør loppefrøskallerne sammen med fløde og lad det stå i en 5 minutters tid. Hak løget fint. Bland kødfarsen godt sammen med løg, æg, flødeblandingen, salt og peber.

Form farsen til små boller og steg dem på panden i smør, på middelvarme i ca 10 min. Tag bollerne af panden og kog den af med fløde. Tilsæt tomatpure, tamari soja sovs og okse, kalve eller grønsagsfond. Smag til med salt og peber.
 
Server gerne kødbollerne sammen med squash spaghetti eller blomkålsmos. 


Blomkålsris
Mmm… kan spises til alt, synes vi! En rigtig god måde at få grønsager på, og så smager det altså virkeligt godt! Jeg laver altid lige lidt ekstra, da det er en klar favorit i vores familie.
Krydrer gerne med friske urter og friskrevet muskatnød!

Ingredienser
4 portioner:
1 stort blomkålshoved (eller 2 små)
1 dl fløde
20 g smør
1 tsk salt
Friskkværnet peber
Revet muskatnød
 

Sådan gør du:
Del blomkålen i mindre stykker. Koges mørt i letsaltet vand i ca. 5-7 min. Jeg kan godt lide at der lidt bid i blomkålen, da det giver en tykkere mos.

Man kan sagtens koge blomkålen helt mør, så bliver det til en lækker blomkålspuré. Hæld vandet fra blomkålen og blend kålen med en stavblender eller i en blender, tilsæt fløde og smør. Blend til ønsket konsistens.

Smag til med salt, friskkværnet peber og muskat.