Karamelliseret banan og peanutbutter ”karamel”

Kender i det med at afprøve en ny opskrift, og det så viser sig, at være helt anderledes end forventet?!

Jeg har googlet i et væk, for at samle mig opskrifter på is, da det er noget nær det eneste jeg kan få ned i denne varme. Fandt så frem til denne her. Dog viste det sig, at det minder en del mere om karamel end is – den vil dog gøre sig FANTASTISK sammen med is ;D

Ingredienser:
4 modne bananer i skiver
3 spsk sweet freedom
2 spsk smeltet kokosolie
169g peanutbutter

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 190 grader.

Bland banan, sweet freedom og kokosolie sammen i en skål, og bred det godt ud på en bageplade med papir.

Bag massen i 30 min.

Hæld hele herligheden tilbage i skålen sammen med peanutbutter, og blend fri for klumper.

Nu er der kun tilbage at fryse massen.

Tip:
Tages ud af fryseren 15-20 min før planlagt servering, da den bliver hård som sten!