Fastelavnsboller (lidt sundere end den almindelige slags)

Ingredienser:
100 g smør eller 1 dl rapsolie
3,5 dl mælk
1 pakke gær
550 g (9 dl) hvedemel eller speltmel
60 g (1 dl) FiberFin
100 g (ca 1 dl) Sukrin
1 spsk sukker/honning
1/2 tsk kardemomme
1/2 tsk bagepulver eller hjortetaksalt

Pensling: Et pisket æg

Fyld og pynt:
3 dl piskefløde og 2 spsk Sukrin
Syltetøj (gerne sukkerfrit)
Sigtet SukrinFlormelis

Sådan gør du:
Smelt smørret, tilsæt mælken og varm det op til fingervarmt. Hæld væsken i en skål og tilsæt gær, Sukrin, kardemomme og bagepulver. Tilsæt Fiberfinog det meste af melet og ælt det sammen til en smidig dej. Tilsæt lidt mere mel om nødvendigt. Dæk skålen med plastfilm og lad dejen hæve ca. 1 time et lunt sted.

Hæld dejen ud på bordpladen og del den i 16 dele. Tril bollerne og placer dem på bagepapir eller en smurt bageplade. Lad dem efterhæve et lunt sted i en god halv time. Pensl med æg og bag bollerne ved 225 °C i 12-15 minutter.

Lad bollerne afkøle på en rist. Hvis de skal fyldes med creme, skal de være helt afkølede. Skær bollerne igennem, smør lidt syltetøj på og sprøjt eller smør flødeskumsblandingen på. Hvis du ønsker en lettere creme, kan du bruge kvark, Sukrin og vaniljepulver. Læg låget på og drys med et tyndt lag SukrinFlormelis.

Mere spændende fyld
Læg et stykke mørk chokolade, lidt marcipan eller et par M&M’s ind i hver bolle, før du triller dem runde. Så er der en ekstra rar overraskelse til den, der skal spise den!

Næringsindhold pr. 100 gram
Energi: 241 kcal • protein: 6,8 • kulhydrater: 34,6 • fedt: 8,4 • kostfibre: 5,2